|
© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Sophus Niels Christen Claussen  |  | Dansk forfatter Født tirsdag den 12. september 1865 i Helletofte, Bøstrup, Langeland
Død lørdag den 11. april 1931 i Gentofte |
| Mini-biografi: Blev student i 1884, 2 år senere journalist ved Horsens Folkeblad og fra 1890 på Politiken. Blev ven med Viggo Stuckenberg og Johannes Jørgensen, og skrev artikler til sidstnævntes symbolistiske tidsskrift Taarnet. Foretog længere rejser til Frankrig og Italien og skrev reportager til Politiken, som han i 1896 samlede i de to charmerende rejsebøger Antonius i Paris og Valfart. Ved faderens død i 1905 blev Sophus Claussen medudgiver af hans avis og dermed økonomisk uafhængig. Debuten som digter var Naturbørn (1887) og de graciøse provinsfortællinger Unge Bander (1894) og Kitty (1895). Claussens gennembrud som nyskabende digter skete dog først med Pilefløjter (1899) og Djævlerier (1904), som i deres spændvidde, fra det dystert-makabre til det overgivent-fortryllende, vidner om hans poetiske geni. I 1912 kom den modne og homogene digtsamling Danske Vers. Udvalg af sin lyrik, har Claussen samlet i Eroter og Fauner (1910) og Den danske Sommer (1922). I de 2 prosabøger Løvetandsfnug (1918) og Forårstaler (1927), forklarer han sin opfattelse af poesi, som "en forkyndelse af tingenes dunkle og forunderlige sammenhæng". Står i dag som sin epokes mest markante og originale lyriker, og fik stor indflydelse på de danske lyrikere, der debuterede i 1940'erne. |
|
Gentofte Kirkegård 2022