© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Francesco Mogens Hendrik Ballin | | Dansk maler og kunsthåndværker Født mandag den 20. marts 1871 i København Død tirsdag den 27. januar 1914 i Hellerup, Gentofte |
Mini-biografi: Var søn af en velhavende jødisk fabrikant, blev efter skolen uddannet som maler af bl.a. maleren Viggo Pedersen. Modtog undervisning i det franske sprog af Mette Gauguin, der havde sin mand Paul Gauguins malerier hængende i hjemmet og som 18årig rejste Mogens Ballin til Paris for at slutte sig til kredsen om Gauguin. Lærte her den hollandske maler Jan Verkade at kende, de to rejste sammen til Bretagne og forsøgte forgæves at realisere en drøm om at skabe en ny samt anderledes kunstform. I 1892 rejste Ballin til Firenze i Italien for at søge optagelse i den katolske kirke og tilføjede ved sin dåb, navnet Francesco. Vendte tilbage til Danmark og åbnede i 1899 et værksted for metalkunst i København, sammen med Siegfried Wagner: her fremstilledes lamper, rammer, smykker og andet. Det foretrukne materiale var tin, hvilket vakte opmærksomhed, især i Tyskland og produkterne fik betydning for den danske udgave af Jugendstilen, Skønvirke, værkstedet kom også til at betyde en del for Just Andersen samt Georg Jensen. Ballin har udstillet både malerier og kunstværk adskillige steder i Danmark, Frankrig, Holland samt Tyskland. Solgte sit værksted i 1907 og viede resten af sit liv til arbejde for den katolske kirke. |
|