© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Siegfried Wagner | Tysk/Dansk billedhugger Født mandag den 13. april 1874 i Hamborg (Hamburg), Tyskland Død fredag den 1. august 1952 i Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk |
Mini-biografi: Havde danske forældre og blev 15 år gammel optaget på Kunstakademiet i København, har modtaget undervisning af bl.a. J.F. Willumsen og Vilhelm Bissen. Oprettede i år 1900 et metalværksted sammen med maleren Mogens Ballin, hvor der blev fremstillet lamper og smykker i skønvirkestil i materialer som tin og sølv, både efter eget og andre kunstneres design. Siegfred Wagner oplærte selv sin hustru Olga Wagner i billedhuggerkunsten og parret deltog ofte sammen på Den frie udstilling, viste deres værker her første gang i 1905. Wagner havde sin helt egen stil, var blevet påvirket af orientalsk kunst på sine rejser til Mellemøsten, arbejdede med mange forskellige materialer som marmor, træ, sandsten o.a. Skabte for Den Kongelige Porcelænsfabrik i 1911, et helt unikt skakspil med orientalske figurer i porcelæn, begyndte samme år på bronzeskulpturen Lurblæserne, der er kendt af enhver, som har passeret Rådhuspladsen i København. Den blev afsløret i 1914 er opstillet på en søjle af tegl, lavet af Paladshotellets arkitekt Anton Rosen og er skænket til København Kommune af Carlsbergfondene i anledning af 100årsdagen for brygger Jacobsens fødsel. |
|