© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Anders Sunesen (Andreas Sunonis) | Dansk ærkebiskop, skolastiker og digter Født ca. 1165/1167 - ( mangelfuld?) Død lørdag den 24. juni 1228 på Ivö, Kristianstad, Sverige |
Mini-biografi: Var en af stormanden Sune Ebbesen Hvides syv sønner. Blev som ganske ung sendt til udlandet for at studere. Efter omtrent ti års ophold ved universiteterne i Paris, Bologna og Oxford, kom Anders Sunesen i begyndelsen af 1190'erne tilbage til Danmark opfyldt af tidens skolastiske lærdom. Blev domprovst i Roskilde, hvor hans ældre bror Peder var biskop. Anders Sunesens omfattende viden inden for kirkelig samt verdslig jura, gjorde ham desuden selvskreven til at varetage stillingen som kongens kansler, dvs. som leder af den tids statslige administration. Ved ærkebiskop Absalons død i 1201 udnævntes Anders Sunesen til dennes efterfølger som ærkebiskop i Lund. Virkede som ærkebiskop, stærkt for præstestandens uddannelse. Skrev i den forbindelse flere store latinske læredigte, hvoraf kun det største, Hexaëmeron, er bevaret. Sunesens kamp for at højne præsternes moralske stade ved at gennemføre kravet om cølibat havde begrænset succes. Deltog i kong Valdemar Sejrs korstog til Estland i 1219. Sagnet fortæller, at ærkebiskoppens stadige anråbelse af Vorherre, under slaget ved Lyndanisse den 15. juni 1219, hjalp den danske hær til sejr. I sine sidste år var Anders Sunesen plaget af sygdom, efter nyere undersøgelser ikke spedalskhed, men svær leddegigt. Levede derfor tilbagetrukket på sin ejendom Ivøhus i Skåne. |
|