© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Annegine Gjendine Birgitte Koch Federspiel | Dansk skuespiller Født tirsdag den 21. september 1954 i København Død søndag den 15. november 2009 |
Mini-biografi: Var datter af skuespillerne Birgitte Federspiel og Freddy Koch, mens morfaderen var Ejner Federspiel - ligeledes skuespiller, så Annegine fulgte i deres fodspor og fik sin uddannelse på Statens Teaterskole i årene 1981-84. Debuterede straks efter som Isabella i lystspillet Lokomotivet på ABC-teatret i samspil med navne som Ove Sprogøe, Bendt Rothe, Bodil Udsen og en anden debutant Steen Stig Lommer. Var året efter med i et afsnit af tv-serien Mor er major. Blev herefter ansat på Odense Teater, hvortil moderen også var knyttet. Var linedanserinde i julekalenderen fra 1988: Cirkus Julius af Martin Miehe-Renard, der blev sendt fra sukkerkogeriet, en af Odense Teaters scener. Havde rollen som Emmy i Nøddebo Præstegård i 1990 og spillede sammen med sin mor i Leonora i 1993, Birgitte Federspiel havde titelrollen som Leonora Christine og Annegine rollen som Agnete. Var i 1997 med i Henrik Ibsens realistiske drama Samfundets støtter. |
|