© www.gravsted.dk 2003, 2025
| Ann Margrethe Schou f. Skou Poulsen  | Dansk skuespiller Født fredag den 6. marts 1925 i Farsø, Himmerland Død onsdag den 22. januar 1992 |
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.
|
Mini-biografi: Var datter af en smedemester, læste til skuespiller hos Arne-Ole David samt Blanche Funch og gik tillige til sangundervisning. Fik engagementer ved Odense Teater samt Aalborg Teater og tog i 1960 med på Kay Abrahamsens Turné for at synge og optræde i operetter som Forår i Heidelberg, Flagermusen, Landmandsliv samt Sommer i Tyrol. Medvirkede i 1978 i Olsenbanden går i krig instrueret af Erik Balling, som også engagerede Ann Margrethe Schou til at spille rollen som kassererske i Korsbæk Bank i tv-serien Matador, sad ved kassen i 14 afsnit. Havde i 1980 en lille rolle i Henning Moritzens tv-film Dage på en sky efter Kjeld Abells skuespil. Ann Margrethe Schou optrådte tillige i revyer, kabaret og ved arrangementer i virksomheder. Efterlod en arv, der blev brugt til oprettelse af et legat, som bliver tildelt sangere, der udbreder kendskabet til musicals samt operette. Første modtager var operasanger Edith Guillaume. |

|