© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Anton Hanak | Østrigsk billedhugger og professor Født mandag den 22. marts 1875 i Brno, Tjekkiet Død søndag den 7. januar 1934 i Wien, Østrig |
Mini-biografi: Var født i en fattig familie, kom i lære som træskærer, var udlært 1893 og rejste nogle år som farende svend i Østrig og Sydtyskland. Blev 1898 optaget på Kunstakademiets billedhuggerskole i Wien, forlod skolen med udmærkelse 1904, tildeltes et rejselegat og opholdt sig derefter et år i Italien. Anton Hanak boede fra 1901, med sin hustru i svigerforældrenes hus i Langenzersdorf tæt ved Wien. Fik 1907 eget atelier, der i dag er indrettet som museum, med en udstilling af personlige ejendele, talrige skulpturer samt en del møbler designet af kunstneren. Hanak fik økonomisk støtte af en kunstinteresseret industrimand, var medlem af foreningen for billedkunstnere, Wiener Secession og deltog fra 1905 regelmæssig i udstillinger i Wien, Rom, Dresden, Köln m.m. Underviste fra 1908 på Wien Kunsthåndværkerskole og blev 1913 udnævnt til professor i monumentale skulptur. Hanak arbejdede i årene før 1. verdenskrig, flere gange sammen med sine gode venner, maleren Gustav Klimt og arkitekten Josef Hoffmann, skabte flere tredimensionelle facaderelieffer til sidstnævntes bygninger. Blandt andre værker kan nævnes krigsmindesmærket på Zentralfriedhof i Wien og de seks meter høje bronzestatuer til krigsmindemærket i Güvenpark, Ankara. Hanak blev 1932 professor i skulptur på Kunstakademiet og har haft flere kendte billedhuggere som elever. |
|