© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Anton Pavlovitj Tjekhov | Russisk forfatter Født tirsdag den 17. januar 1860 i Taganrog, Rusland Død lørdag den 2. juli 1904 i Badenweiler, Baden-Württemberg, Tyskland |
Mini-biografi: Var søn af en fattig købmand, der flyttede med familien til Moskva, hvor sønnen havde held til at blive optaget på det medicinske fakultet. Anton Tjekhov, der i 1884 tog lægeeksamen, havde talent for at skrive og forsørgede i studietiden, familien ved at skrive flere hundrede humoristiske fortællinger til tidsskriftet Strekoza og aviser som bl.a. St. Petersborg-dagbladet Novosti dnja. Begyndte fra 1885 at tage forfatterskabet alvorligt og skrive mere seriøse ting, lod sine fortællinger trykke i tidsskrifter og bøger, skrev 1888 sin første kortroman: Steppen til et litterært tidsskrift og modtog samme år Pusjkin-Prisen. Rejste 1890 til en ø for straffefanger og skrev siden bogen Øen Sachalin om de frygtelige forhold på stedet. Brugte sine erfaringer om menneskelig fornedrelse under indespærring i bogen Sjette Afdeling fra 1892, en beretning fra et sindssygehospital. Tjekhov blev mest kendt for sine skuespil som Mågen, der var inspireret af Henrik Ibsens Vildanden, Onkel Vanja, Tre Søstre og Kirsebærhaven. Tjekhov blev en velhavende mand og købte et landsted i nærheden af Moskva, var yderst gæstfri og inviterede både egnens syge, sine venner, forfattere, slægtninge og stedets læge på længere ophold. Kunne blandt denne mangfoldighed af mennesker lade sig inspirere og samle materiale til sine skuespil. |
|