© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Asta Land Olesen f. Jensen | Dansk pianist Født torsdag den 27. januar 1927 i Malt, Vejen Død søndag den 12. marts 2017 |
Mini-biografi: Havde et medfødt musikalsk talent, begyndte at spille klaver som treårig og fandt selv ud at lære noderne. Kom som 16årig Aarhus Musikkonservatorium, blev uddannet som pianist, mødte under uddannelsen radiomanden Hans Vangkilde, giftede sig og flyttede efter krigen med manden til Chicago. Blev godt modtaget, fik arbejde som servitrice på en italiensk restaurant, talte varmt for ordningen med sygekasser i Danmark, hvilket amerikanerne tolkede som kommunisme og vendte ryggen til familien, som i 1950 rejste tilbage til Danmark. Parret blev forældre til tre børn, men ægteskabet holdt ikke og Asta Land blev alenemor, flyttede en del rundt nær og optrådte med sin musik for at ernære familien. Giftede sig i 1960 med sangskriveren Thøger Olesen, tog en uddannelse som musikleder fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, blev herefter musiklærer på Statens Teaterskole samt docent på musikkonservatoriet. Interesserede sig for politik, var glødende antikapitalist og aktiv i den internationale politiske græsrodsbevægelse ATTAC, i Internationale Socialister og siden i Enhedslisten. Kæmpede til det sidste for menneskerettigheder og rejste gerne til London, Firenze samt Göteborg for at demonstrere imod den truende globalisering. Deltog som over 80årig i en "sitdown-demonstration" i Udlændingestyrelsen for at gøre oprør mod udlændingepolitikken og blev båret ud af politiet. |
|