© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Hans Keld Vangkilde | Dansk komponist, musikkonsulent og programchef Født onsdag den 28. maj 1924 i Aarhus Død onsdag den 23. januar 1980 |
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.
|
Mini-biografi: Var søn af en fisker, fik en uddannelse som pianist på Aarhus Musikkonservatorium. Var under tyskernes besættelse af Danmark aktiv i en modtage gruppe og kunne i 1947, sammen med sin hustru rejse til USA på et legat fra modstandsbevægelsen, for at videreuddanne sig på Chicago musikkonservatorium. Hans Vangkilde arbejdede samtidig hos NBC, var først ansat i diskoteket, kom siden på programsiden og producerede bl.a. Scandinavians souvenirs, som blev sendt en gang om ugen. Familien vendte tilbage til Danmark i 1950 og Vangkilde blev freelance musikkonsulent ved DR. Var i 1958 med til at starte den illegale reklameradio Radio Mercur, som sendte fra et skib i Øresund, stod her bl.a. for Ugens Top-Ti, var i 1961 medstifter samt programchef på DCR, som året efter blev sammenlagt med Radio Mercur, stationen blev det år ulovliggjort af Folketinget og lukket. Vangkilde arbejdede derefter en tid som filminstruktør i Gutenberghus, fik i 1965 fast ansættelse i radioens underholdningsafdeling, stod for udsendelser som Hotel Evergreen, Giro 413 samt serien Mit livs eventyr, interviews med internationale berømtheder som Noël Coward, Louis Armstrong, Duke Ellington, Victor Borge samt Sammy Davis. Vangkilde var i første ægteskab gift med pianisten Asta Land. |
|