© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Axel Nygaard | | Dansk tegner Født tirsdag den 15. maj 1877 i København Død tirsdag den 10. februar 1953 på Frederiksberg |
Mini-biografi: Axel Nygaards kunst var i mere end 50 år dagligt tilgængelig for alle danskere i magasiner og aviser. Især hans Dag til Dag og Vejrtegninger skildrede Danmark poetisk i mere end 30 år, hvilket gav tegningerne kultagtig status og medførte sammenligninger med H.C. Andersen og Haydns musik. Samtidens kulturpersonligheder beskæftigede sig med hans kunst, og kollegaen Arne Ungermann berømmer Axel Nygaard som den største i dansk bladtegning. Nygaard bringer den europæiske ånd til Danmark og tegner i flere manerer. Man har talt om den første, den anden og den tredje Nygaard. Overfører i samarbejde med Valdemar Andersen litografiets teknik til rotationspressen og introducerer som den første grafisk design i avisen, ved at tilrettelægge brødteksten sammen med sine tegninger og egne alfabeter. Nygaards professionelle virke kan inddeles i fem hovedgrupper: Karikatur og humor – Plakatkunst og Reklame – Bogillustration - Arkitektur, Reportage og Grafisk design – Danmark Dag til Dag. Det skønnes at Axel Nygaard producerede mere end 30.000 tegninger hovedsageligt til Politiken. Læs evt. mere om Axel Nygaard her. |
|