© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Ayoe Vallentin | Dansk møbelarkitekt og designer Født lørdag den 23. april 1960 i Frederikssund Død lørdag den 14. juni 2008 |
Mini-biografi: Var datter af en skibstømrer, blev efter skoletiden optaget på Kunstakademiets arkitektskole og modtog undervisning i afdelingen for møbel og rum, sluttede uddannelsen her i 1988 som en særdeles kompetent og kunstnerisk møbeldesigner på højt niveau. Ayoe Vallentin havde en sikker sans for form og detaljer, underviste en tid på Kunstakademiets Arkitektskoles designafdeling og kom til at sætte en vis standard for de nye danske møbeldesignere. Var et aktivt og markant medlem af kunstnergruppen OCTO, der i 1998 modtog Georg Jensen prisen. Ayoe Vallentin modtog et rejselegat fra Statens Kunstfond og rejste på et studieophold til Japan, boede hos en tempelsnedker, hvor papirklip og origami (papir-folde-kunst) var en del af dagligdagen, blev herved inspireret til at designe en stol, der fik det japanske navn KYOTO. Stolen blev fremstillet hos Radius Møbler i Hadsten, der til designerens glæde ville sætte den i produktion, den blev året efter hendes død præsenteret på møbelmessen i Stockholm og blev med sit unikke udseende, anvendelighed og gode siddekomfort en stor succes. |
|