Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk maler, grafiker og tegner

Født tirsdag den 22. februar 1898 i Charlottenlund
Død torsdag den 25. juni 1959 i Gentofte

Mini-biografi: Var søn af forfatteren baron Joost Dahlerup, voksede op og blev adopteret af farmoren, baronesse Ursula Dahlerup. Viste tidligt talent for at tegne, kom som 15årig på Gustav Vermehrens Tegneskole, gik derefter på Teknisk Skole og modtog undervisning af Holger Grønvold. Malede en kort tid hos Hans Henningsen og Harald Giersing, lærte derefter træsnitsteknik hos Luplau Janssen, da det var grafikken, der havde den store interesse. Benjamin 'Benne' baron Dahlerup blev allerede som 20årig medlem af Grafisk Kunstnersamfund og viste her sine arbejder første gang 1918, udstillede både herhjemme og i udlandet, var siden repræsenteret på bl.a. Kunstnernes Efterårsudstilling, ved Nordisk Grafik Union i London og adskillige gange på Charlottenborgs udstillinger. Var blandt de bedste inden for nyere dansk grafik, motiverne var ofte bibelske som Nadveren, Jomfru Maria og Jairi Datter, der er altertavle i Allehelgens Kirke. Dahlerup malede et par landskabsmalerier og illustrerede adskillige blade samt bøger som Danske Skæmteviser, der indeholder hele 42 træsnit, Dansk Folkemindesamling ejer en del gamle postkort af kunstneren med tegninger af gamle lege hos bondestanden i Danmark. Dahlerup modtog Hielmstierne-Rosencrones Legat og Det Ørnborgske Legat. Var gift med en datter af ingeniør Svend Aage Faber og far til seks drenge og en pige.