Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk maler

Født tirsdag den 26. juni 1792 i Bredsted (Bredstedt), Husum, Slesvig-Holsten, Tyskland
Død onsdag den 13. juli 1870 i København

Mini-biografi: Kom som 18-årig på Kunstakademiet og blev uddannet som portrætmaler hos C.A. Lorentzen i hans gammeldags opfattelse af farve og spillet mellem lys og skygge, men på en studierejse til Rom blev C.A. Jensen bekendt med tidens udvikling af portrættet i et lille format og en intim skildring af ansigtstrækkene. Det præger hans portrætter af kredsen af kunstnere og videnskabsmænd omkring Thorvaldsen. Tilbage i København sikrede C.A. Jensen sig et større antal bestillinger i det lille format, hvor han udfoldede sig bedst. Udviklede her en sikker sans for samspillet mellem ansigtets form og udtryk og farverne i påklædningen, derfor hører disse gengivelser af de mest kendte i hans samtid til de mest levende og pålidelige vi har. Mænd som kvinder, unge som gamle, er overordentlig indtagende malet i en fri og temperamentsfuld penselføring, harmoniske i karakteristikken og sikre i gengivelsen af de stoflige kvaliteter og farvesammensætninger. Portrætterede standspersoner ved Frederik VII's hof og siden kredsen omkring Christian VIII samt talrige repræsentanter for det bedre borgerskab, videnskabsmænd og kunstnere. C.A. Jensens skildringer af B.S. Ingemann, H.E. Freund, N.F.S. Grundtvig, Ove Malling, P.O. Brøndsted, H.W. Bissen og mange andre er blevet stående som de mest autentiske.