© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Carl Joseph Schwenn | Dansk maler Født lørdag den 7. januar 1888 i Aarhus Død tirsdag den 3. april 1973 i København |
Mini-biografi: Var søn af en overretssagfører, blev student i 1907 og året efter optaget på Kunstakademiet i København. Modtog undervisning her til 1912 og flyttede derefter til Frankrig, opholdt sig her en tid, foretog også studierejser til Sverige og Italien. Carl Schwenn malede fortrinsvis landskaber og især egnen ved Tibirke og Tisvilde blev de foretrukne motiver, malede dog også portrætter bl.a. af komponisten Knudåge Riisager og sølvsmed Georg Jensen. Modtog flere hædersbevisninger: i 1918 Akademiets Præmie, året efter midler fra Raben-Levetzaus Fond, Hielmstierne-Rosencrones legat 1921 og 1923 Emma Bærentzens Legat. Schwenn udstillede første gang på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1912 og deltog derefter i udstillinger på Charlottenborg, i Aarhushallen og andre steder, udstillede af og til med hustruen smykkekunstner og maler Tabita Schwenn. Carl Schwenn underviste i perspektivkonstruktioner på Kunstakademiet fra 1931 og skrev flere lærebøger om dette emne, var medlem af bestyrelsen for Malende Kunstneres Sammenslutning. |
|