© www.gravsted.dk 2003, 2025
| Wildenrath Christian Carl Boeck Thrane  | Dansk forfatter, musikhistoriker og justitssekretær Født lørdag den 2. september 1837 i Fredericia Død mandag den 19. juni 1916 på Frederiksberg |
Mini-biografi: Var søn af en officer, blev cand.jur. i 1863 og justitssekretær i højesteret 1878. Var sideløbende med sin juridiske karriere, en lidenskabelig musik- og teaterelsker, var i flere år teateranmelder ved Illustreret Tidende. Carl Thranes meget grundige kildestudier resulterede i en række betydningsfulde bøger, bl.a. Danske Komponister (1875) om Weyse, Kuhlau, J.P.E. Hartmann og Gade. Biografien om Kuhlau udkom også på tysk i 1886. I 1885 kom Rossini og Operaen. I festskriftet Cæciliaforeningen og dens Stifter (1901) giver Thrane en fyldig og varm skildring af Henrik og Frederik Rung og deres virksomhed. Fra Hofviolinernes Tid (1908) og Weyses Minde (1916) er ligeledes vægtige bidrag til dansk musikhistorie. |

|