| Mini-biografi: Var søn af nationalbankdirektør W.J.A. Ussing, blev i 1875 student fra Metropolitanskolen, læste derefter jura og tog kandidateksamen i 1880. Carl Ussing forsvarede i 1884 sin afhandling Anders Sandøe Ørsted som Retslærd, et Brudstykke af den dansk-norske Videnskabs Historie for en doktorgrad, arbejdede en tid som assistent i justitsministeriet og foretog en rejse til Italien samt Frankrig. Blev 1887 auditør i hæren, i 1891 dommer i Københavns kriminal - og politiret, 1905 dommer i landsover-, hof- og stads-retten, var fra 1910 retspræsident, sad i årene 1914-24 som juridisk direktør i Nationalbanken og havde her et tæt samarbejde med direktør Marcus Rubin. Ussing skrev adskillige artikler i bl.a. Ugeskrift for Retsvæsen, Tidsskrift for Retsvidenskab, Tilskueren m.m. Holdt også en del foredrag, hvoraf især foredraget "Offentlig Moral", efter justitsminister P.A. Albertis selvanmeldelse om sit bedrageri, vakte en del opsigt og blev udsendt som pjece. Ussing var socialt interesseret, beskæftigede sig med ædrueligheds- samt arbejderspørgsmål, gennemførte sammen med fabrikant Chr. Hasselbalch, en økonomisk sanering af arbejdet for vanføre, fik oprettet og blev formand for Samfundet og hjemmet for vanføre. Var desuden formand for den permanente voldgiftsret, bestyrelsesmedlem i Fængselshjælpen, Dansk Kriminalistforening, Dansk Selskab for Alkoholforskning og Ædruelighedskommissionen. |
Solbjerg Parkkirkegård, Frederiksberg (gravsted nedlagt/findes ikke)