© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Carsten Smedegaard Andreasen | Dansk trommeslager Født tirsdag den 2. juli 1946 i Skanderborg Død fredag den 11. marts 2016 |
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.
|
Mini-biografi: Var søn af en farmaceut, begyndte tidligt at spille trommer, kom i 1963 med i Gerner & The Haunters, som ændrede navn til The Beethovens. Gruppen blev 1964 kåret til "Danmarks Beatles" og hyredes som opvarmning, da de berømte Liverpool drenge i 1964 for første gang og eneste gang besøgte Danmark og gav to koncerter i K.B. Hallen. The Beethovens fik succes som en af landets førende beatgrupper, de indspillede i 1964 Farmer John, men havde 1965 større succes med Long Live Beethoven komponeret af Ole Fick og John Harding. Gruppen nød større popularitet i Finland end i hjemlandet og gik hver til sit i 1968. Carsten Smedegaard var det følgende år, trommeslager i Danmarks første R&B-gruppe Beefeaters, blev kort efter medlem af Rainbow Band, der 1971 skiftede navn til Midnight Sun. Bandet spillede foruden i Danmark, bl.a. i England samt Holland og opnåede i 1973 et hit med deres egen "Kul På". I 1975 spillede Carsten Smedegaard i The Baronets, der udgav albummet Gunpowder And Cannonballs og var backingband for Jan Toftlund, Anne Linnet, Holger Laumann samt Erik Grip. Gruppen skiftede 1976 navn til Dårskabens Hus Orkester og indspillede flere kompositioner med danske tekster. Bror til trommeslageren Gert Smedegaard. |
|