Mini-biografi: Var søn af en farmaceut, flyttede som 8årig med familien til Kongens Lyngby, begyndte som 13årig at spille trommer som sin 5 år ældre bror Carsten og blev hyret som trommeslager, da ACHE blev gendannet i 1975. Sad bag trommerne da bandets 3. album: Pictures from Cyclus 7, skulle indspilles og derefter ved alle ACHE's koncerter samt indspilninger, til bandet i slutningen af 1980 opløstes. Gert Smedegaard spillede siden med adskillige andre danske bands og solister, her i blandt Finn Olafsson, Thorstein Thomsen/Per Wium Duo, Per Wium Band, På Slaget 12, Helge Damsbo Band og Peter Viskindes band Doraz. Gert Smedegaard medvirkede i 1974 på Povl Kjøllers børnealbum Vil du med i skoven og på C.V. Jørgensens første album En stynet strejfer, var året efter også med på albummet T-shirts, terylenebukser & gummisko, genoptog i 1982 samarbejdet med C.V. Jørgensen på albummet Lediggang a go go og deltog sideløbende i indspilninger med bl.a. Anne Grete, Erik Grip, Allan Olsen, Michael Falch, Ivan Pedersen samt Niels Skousen. Tog i foråret 2018 med C.V. Jørgensen på turné og havde sin sidste optræden bag trommerne for et begejstret publikum på Plænen i Tivoli i 2018. |