© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Helga Charlotte Norrie f. Harbou | Dansk sygeplejerske og kvindesagsforkæmper Født fredag den 12. oktober 1855 i Altona, Tyskland Død torsdag den 19. december 1940 i København |
Mini-biografi: Var datter af generalmajor Johannes Harbou, kom som 8årig til København, interesserede sig tidligt for sociale forhold og ville gerne være sygeplejerske. Virkede dog først som privatlærerinde til 1880, arbejdede derefter uden løn på Almindelig Hospital i København og Dronning Louises Børnehospital. Var kritisk over for tidens sygeplejerskeuddannelse, begyndte efter sit giftermål med stabslæge Gordon Norrie i 1885, at agitere for oprettelsen af en egentlig sygeplejerskeskole, ved bl.a. at offentliggøre en plan i Ugeskrift for Læger og holde en masse foredrag. Var i 1899 medstifter af Dansk Sygeplejeråd og blev rådets første formand, var tillige medstifter af den internationale sygeplejerskeorganisation International Council of Nurses. Blev 1898 medlem af Dansk kvindesamfunds Københavns-kreds, var samme år medstifter af Danske kvinders valgretsforbund, 1899 medstifter af Dansk Kvinderåd, fungerede som formand under Ida Falbe-Hansens sygdom. Sad 1903-06 i hovedbestyrelsen for Københavns Venstreforening, var 1907 medstifter og formand af Danske Kvinders Forsvarsforening, der talte over 50.000 kvinder, blev efter 1. verdenskrig medlem af hovedstyrelsen for Dansk forsvarsforbund. Charlotte Norrie var medstifter af International Woman Suffrage Alliance og blev, da kvinderne fik valgret 1915, medstifter og formand for Kvindevælgerklubberne. Blev æresmedlem af Dansk Sygeplejeråd 1924. Var søster til H.W. Harbou, Dagmar Hjort og Alvilda Harbou Hoff. |
|