© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Charlotte Sommer-Landgraf f. Sommer | Tysk billedhugger og grafiker Født fredag den 20. juli 1928 i Dresden, Tyskland Død lørdag den 11. november 2006 i Dresden, Tyskland |
Mini-biografi: Blev student i 1947, året efter optaget på Kunstakademiet i Dresden, modtog undervisning gennem fire af bl.a. billedhuggerne Fritz Koelle og Walter Arnold, var kort efter afsluttet uddannelse med ved opførelsen af operahuset i Berlin. Havde mødt fysikeren Günther Landgraf, de giftede sig i 1953 og blev forældre til fire børn. Charlotte Sommer-Landgraf koncentrerede sig i starten mest om tegning af portrætter, men var fra 1952 freelance billedhugger, brugte sin søn Bernd som model til at skabe figuren Stående dreng i bronze fra 1976, lavede herefter adskillige figurer i sandsten, hvoraf flere blev udstillet i Dresden. Brugte fra 1982 i stigende grad marmor og kalksten til abstrakte skulpturer og bronze til medaljer og buster, bl.a. mindestenen af Robert Schumann fra 1986, der er opstillet ved Semperoper i Dresden. Skabte 1987 sit nok mest betydningsfulde arbejde, skulpturen Sich befreien, som blev opstillet i det daværende kommunistiske Østtyskland, et år før Berlin-murens fald, men i 1990 flyttet til Det japanske Palads ved Elben i Dresden. Charlotte Sommer-Landgraf begyndte i 1988 at lave computergrafik, som manden udviklede avancerede programmer til, vandt en førstepræmie på CYNETart 2001 Award i Dresden, er anerkendt over det meste af verden og har vundet adskillige priser. |
|