© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Christian Drewsen | Dansk papirfabrikant og insektforsker Født fredag den 30. august 1799 på Strandmøllen, Kgs. Lyngby, København Død tirsdag den 2. juni 1896 på Strandmøllen, Kgs. Lyngby, København |
Mini-biografi: Var søn af papirfabrikant og politiker Johan Christian Drewsen, kom tidligt til at arbejde i faderens virksomheder: Strandmøllen og en oliemølle i Skodsborg. Det samme gjorde den fem år yngre bror Michael, de blev i 1840 optaget som kompagnoner i Strandmøllen (Drewsen & Sønner) og overtog driften helt i 1844, da faderen trak sig tilbage og fik overdraget skødet på virksomheden i 1848. De to brødre grundlagde i 1844 Silkeborg Papirfabrik, var begge medejere af denne, som mest blev drevet af Michael Drewsen, der efterfølgende kom til at spille en afgørende rolle for byens udvikling. Christian Drewsen blev eneejer af Strandmøllen i 1865, virksomheden var i 1854 blevet udvidet ved tilkøb af Ørholm og Nymølle - og Drewsen fortsatte under driften under det gamle navn (Drewsen & Sønner). Papirmøllen indgik 1889 i A/S De Forenede Papirfabrikker, der standsede produktionen ved Strandmøllen i 1898. Christian Drewsen var i sin fritid en ivrig insektsamler, skrev adskillige afhandlinger om disse og havde både udenlandske og danske insekter i sin store samling, der overgik til Københavns Universitets Zoologiske Museum. |
|