© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Christian Falster | Dansk digter og filolog Født onsdag den 1. januar 1690 i Branderslev, Nakskov, Lolland Død tirsdag den 24. oktober 1752 i Ribe |
Efterlysning: Vi mangler foto fra denne persons gravsted. Kan du hjælpe med et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - eller indgå i vores fotografkorps - På forhånd tak.
|
Mini-biografi: Var søn af en præst, mistede tidligt sin far, blev 1708 student fra Nykøbing Falster lærde skole og var til 1712 kantor her. Blev derefter konrektor i Ribe, i 1714 magister og 1723 rektor. Christian Falster fik i samarbejde med biskop Laurids Thura bygget nye skolebygninger samt indrettet et omfattende bibliotek. Skabt sig et godt ry og fik ofte tilbudt højere stillinger, bl.a. som rektor i Roskilde samt professor i København, var dog tilfreds med sin mere beskedne stilling i Ribe og afslog, hver gang. Falster udgav i 1713 Epistola brevis latina de lexico suo lezikotero Ripis, oversatte i 1719 den romerske digter Juvenals bog om børnetugt: Maxima debetur puero reverentia! og udgav 1720, digtet "Disse tiders onde optugtelse", der opnåede det imponerende oplag: 6000 eksemplarer. I 1730 kom satiren Verden som et galehus, men Christian 6. overtog tronen det år, fik teatrene lukket og censuren overfor skønlitteratur skærpet, hvilket både Falster samt Ludvig Holberg kunne mærke. Falster skrev flere lejlighedsskrifter, som hyldestdigte til kongelige og et sørgedigt over Frederik IV. Udgav 1739 satiren Amicus certus in re incerta cernitur (Om falske Venner), 1742 Den Latinske Skriverstue og blev i udlandet kendt for sine essays: Amoenitates philologicae samt Lærdoms Lystgaard. |
|