© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Christian Knud Frederik Molbech | Dansk digter Født fredag den 20. juli 1821 i København Død søndag den 20. maj 1888 i København |
Mini-biografi: Var søn af professor C. Molbech, blev student i 1839 og debuterede allerede året efter som 19-årig, med digtsamlingen Billeder af Jesu Liv, der blev modtaget med begejstring. Studerede derefter teologi i et par år, men skrivetrangen var for stærk og Chr. Molbech gjorde det ikke færdigt - skrev i stedet flere romantiske skuespil, som i 1846 samledes i Digtninger. Tog året efter til Rom og gjorde her omfattende studier over den italienske renæssancedigter Dante Alighieri. Satte sig for at oversætte dennes hovedværk Den guddommelige Komedie til dansk, der udkom i årene 1851-63. Sin betydeligste digtsamling Dæmring kom i 1852, men samme år fik Molbech sit skuespil Dante afvist af Det Kgl. Teater. Det fik ham til at søge udenlands og virkede i 1853-64, som professor i nordisk litteratur ved Kiels Universitet. I 1871 søgte Molbech og fik embedet som censor ved Det Kgl. Teater, udviste her en meget konservativ indstilling overfor yngre dramatikere. Skrev selv nogle skuespil til teatret, hvoraf kun Ambrosius fra 1877 blev en varig succes. |
|