Mini-biografi: Var søn af professor J.C. Molbech, blev student 1802 og læste jura, men opgav det for helt at hellige sig litterære studier, efter at være blevet amanuensis på Det kgl. Bibliotek 1805. Sværmede, ligesom Grundtvig, for Nordens oldtid og var en velkommen gæst hos Kamma Rahbek i Bakkehuset, men kunne med sit pirrelige sind, ikke fastholde venskabet med dem. Vakte opmærksomhed med den følsomme naturbegejstring i Ungdomsvandringer i mit Fødeland (1811) og som historiker med den værdigt fortalte Historie om Ditmarskerkrigen (1813). Molbechs produktionstrang var enorm trods et svageligt helbred, navnlig efter udnævnelsen til professor i litteraturhistorie 1829. Viste, med overbevisningens varme samt udholdenhed, nye veje for den historiske forskning og betrådte dem selv med værker som Fortællinger og Skildringer af den danske Historie (2 bind 1837-40), der var tænkt som folkeoplysning, samt Forelæsninger over den danske Poesi (2 bind 1831-32) m.fl. Tog også det danske sprog under behandling, med Dansk Dialektlexkion (1833-41) og Dansk Ordbog (1828-33, ny udgave 1854-59). Fremhævede at et lands historie ikke blot var kongernes, men i lige så høj grad det navnløse folks. Trods sit vrantne, irritable væsen forstod Molbech at samle vidt forskellige mænd i et frugtbart samarbejde. Var far til Chr. K.F. Molbech. |