© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Dagny Vett (tidligere Schyberg) f. Lange | Dansk skuespiller Født lørdag den 22. august 1885 i Horsens Død søndag den 22. april 1917 i København |
Mini-biografi: Var datter af en direktør, fik en uddannelse på Det kongelige Teaters balletskole, blev siden teaterskuespiller og debuterede som Elisabeth Munk i Johan Ludvig Heibergs nationalskuespil Elverhøj, efter at have fået overdraget rollen med kort varsel. Dagny Schyberg havde en meget smuk sangstemme og fik ansættelse på Casino ved slutningen af direktør Fritz Petersens periode. Blev i 1910 valgt til at spille titelrollen i Franz Lehárs Den glade enke, da direktørstolen var blevet overtaget af Holger Rasmussen, var siden Kathinka i det maritime folkelivsbillede Gutter ombord og stod sidste gang på scenen i Rasmussens Kansleren kaldet Den sorte Panter. Spillede 1911 med i stumfilmen Eventyr på fodrejsen efter Hostrups fortælling, indspillede året efter Brilliantstjernen og Det farlige spil. Var i sommeren 1905 blevet gift med skuespilleren Robert Schyberg, ægteskabet holdt dog ikke og efter skilsmissen giftede Dagny Schyberg sig med direktør Wilhelm Vett fra Magasin du Nord og var derefter kendt i offentligheden som direktørfrue samt forgrundsfigur i Københavns unge selskabsliv. |
|