© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Dario Luigi Angelo Fo | Italiensk skuespiller, forfatter og instruktør Født onsdag den 24. marts 1926 i Sangiano, Italien Død torsdag den 13. oktober 2016 i Milano, Italien |
Mini-biografi: Var søn af en stationsmester, studerede arkitektur samt kunst på Milano Universitet og blev medlem af en amatørteatergruppe. Rejste til Paris for at lære mimekunst, blev siden knyttet til det statslige radio- og tv-selskab Rai, som skuespiller og tekstforfatter. Dario Fo blev i 1954 gift med skuespillerinden Franca Rame, sammen skabte de et teaterkompagni i opposition til det borgerlige teater. Parret havde stor succes med deres vildt fabulerende skuespil, Fo var dramatikeren og skuespilleren, hustruen optrådte også og tog sig samtidig af administrationen i truppen. Efterhånden tiltog deres politiske aktiviteter, med gruppen La Commune opførte de venstreorienterede, samfundskritiske samt stærkt humoristiske stykker på bl.a. besatte fabrikker og var en tid bandlyst fra italiensk TV. Parret var flere gange i Danmark for at optræde og opholdt sig tre uger i København under Kulturby96, som hovedpersoner under Commedia dell'arte-festival. Fo er især kendt for stykket En tilfældig anarkists hændelige død og monologerne Mistero Buffo. Udgav i 2015 bogen C'è un re pazzo in Danimarca ("Der er en gal konge i Danmark" om Christian 7., Caroline Mathilde og Struensee). Fo modtog Nobels litteraturpris, Sonningprisen, Orden al Mérito Docente y Cultural Gabriela Mistral, var æresborger i Palermo samt æresdoktor ved Vrije Universitetet i Bruxelles. |
|