© www.gravsted.dk 2003, 2024
| | | Italiensk skuespiller, dramatiker og politisk aktivist Født torsdag den 18. juli 1929 i Parabiago, Italien Død onsdag den 29. maj 2013 i Milano, Italien |
Mini-biografi: Voksede op i en familie med en århundredgammel teatertradition og kom som barn ofte med sin mor på scenen. Giftede sig i 1954 med Dario Fo, de skabte deres eget teaterkompagni og fik stor succes i Italien med deres vildt fabulerende skuespil, Fo var dramatikeren og skuespilleren, Franca Rame optrådte og tog sig tillige af administrationen. Med gruppen La Commune opførte de samfundskritiske samt stærkt humoristiske stykker på bl.a. besatte fabrikker, og var en tid bandlyst fra italiensk TV. De venstreorienterede aktiviteter fik flere konsekvenser og i 1973 blev Rame kidnappet samt voldtaget af højrefløjsaktivister. Rame var selv begyndt at skrive, primært monologer med feministisk indhold, skrev bl.a. Voldtægten, på baggrund af bortførelsen og sammen med sin mand, bl.a. de kendte samt populære stykker En tilfældig anarkists hændelige død, Vi betaler ikke! Vi betaler ikke! og det bibelsk inspirerede Mistero buffo. Fo og Rame var også populære i udlandet optrådte flere gange i Danmark og var på et tre uger langt ophold i København under Kulturby96, hvor de var hovedpersonerne under Commedia dell'arte-festivalen. Rame blev i 2006 valgt ind i det italienske senat, men trådte ud igen allerede 2008. Har sin del af æren for at Fo fik tildelt Nobelprisen. |
|