© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Lauritz Ditlev Lauritzen | Dansk skibsreder og konsul Født onsdag den 23. november 1859 i Ribe Død tirsdag den 24. december 1935 i København |
Mini-biografi: Ældste søn af tømmerhandler, entreprenør og skibsreder Jørgen Lauritzen, som han blev oplært hos. I 1884 åbnede Ditlev Lauritzen en tømmerhandel i Esbjerg, i sin fars navn. Oprettede de følgende år en række selskaber indenfor handel og industri. Sin første damper: Uganda anskaffede Lauritzen i 1888, blev udnævnt til fransk konsul 1893 og oprettede i 1895 Dampskibsselskabet Vesterhavet. I 1914 flyttede Lauritzen til København og nu blev der for alvor satset på skibsfarten; sejladsen udvidedes fra Østersøen til Middelhavet og de amerikanske kontinenter. I land var man engageret i køle og maskinindustri. Ditlev Lauritzen var meget engageret i unges uddannelse og hjalp tit med økonomisk støtte, så de kunne færdiggøre deres studier. Købte i 1930 en skonnert og indrettede den som skoleskibet Fanø. Var far til Knud Lauritzen. |
|