© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Edvard Maurits Swartz | Svensk skuespiller Født onsdag den 15. februar 1826 i Stockholm, Sverige Død tirsdag den 14. december 1897 i Stockholm, Sverige |
Mini-biografi: Var søn af en revisor, mistede tidligt sin far, fik fra sin teaterinteresserede mor inspiration til en scenekarriere og blev som 13årig optaget på Kungliga Teaterns elevskole. Edvard Swartz var svagelig og havde en klangløs stemme, forlod derfor skolen i 1845 for i stedet at lade sig uddanne ved Mindre Teatern. Det begyndte snart at gå fremad, Swartz fik bl.a. succes i rollen som den sindssyge Anton i Emilie Flygare-Carléns stykke Brottslingarne og spillede siden lidende ung mand flere gange. Fik i 1853 engagement ved Kungliga Teatern, havde samme år titelrollen i Hamlet og vakte opsigt med sin fremstilling af en indadvendt, lidt barnlig prins, men kritikerne var enige om at netop sådan måtte den danske prins have været. Swartz spillede hele sin karriere Hamlet en gang om året, men fik også succes i bl.a. Molières stykke Tartuffe, Goethes Egmont, Henrik Ibsens Hærmændene på Helgoland, Shakespeares Timon fra Athen og Richard II, hvor den danske balletmester August Bournonville var gæsteinstruktør ved premieren. Swartz spillede i 1877, under stor jubel, Rochester i Jane Eyre for hundrede gang, fremførte i starten af 1881 Hamlet for sidste gang og trak sig derefter tilbage til privatlivet. Var gift med skuespiller Clementine Swartz. |
|