© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Egil Fischer | Dansk arkitekt, maler og byplanlægger Født mandag den 21. oktober 1878 i København Død tirsdag den 23. april 1963 i Ebeltoft |
Mini-biografi: Var søn af landskabsmaler Hans Christian Fischer, kom efter skoletiden i lære som murer og blev 1896 svend, tog afgang fra Det tekniske Selskabs Skole i København 1897. Arbejdede 1897-1901 hos Martin Nyrop på Københavns Rådhus, hos Martin Borch 1903, kom 1909 i bestyrelsen for Den frie Architektforening og var 1910-12 ansat hos Stadsarkitekten i København. Egil Fischer specialiserede sig i byplanlægning og vandt flere konkurrencer, fik en stor skuffelse ved udfaldet af konkurrencen om Københavns banegårdsterræn og beskæftigede sig i flere år med malerkunst samt handel med spansk kunst og antikviteter. Vendte dog tilbage som byplanarkitekt, købte i 1923 et større naturområde ved Mols bjerge og grundlagde Danmarks første planlagte ferieby: Femmøller Strand, udsendte 1924 et manifest med grundlæggende sommerhusdeklarationer for området, der blev tinglyst. Fik lavet veje, udstykket parceller, plantet træer, tegnede en del huse til stedet bl.a. Molskroen, der brændte ned til grunden 1940, men er blevet genopbygget. Overdrog 1957 Femmøllers ubebyggede friarealer til daværende Dråby Kommune. Fischer var formand for Byggelovsudvalget under Akademisk Arkitektforening samt byplankonsulent for Horsens, Svendborg, Ebeltoft og Dragør. Modtog Stoltenbergs legat, Akademiets stipendium, midler fra Hielmstierne-Rosencrone stiftelsen og Eckersberg Medaillen, var æresmedlem af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse og æresborger i Dråby Kommune. |
|