© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Eli Johan Benneweis f. Holte | Dansk cirkusdirektør Født mandag den 7. august 1911 i København Død torsdag den 23. december 1993 i Dronningmølle, Nordsjælland |
Mini-biografi: Fik efternavnet Holte efter sin far, der døde da sønnen var tre år, moderen havde svært ved at forsørge begge. Eli var knap fem år da han kom med en bonde til Gørlev, hvor Cirkus Benneweis lå. Gik efter sigende lige hen til Irene og Ferdinand Benneweis, der straks tog ham til sig, moderen hørte han ikke mere til. Fik i 1950 kongelig bevilling til at bære navnet Benneweis. Da Ferdinand døde i 1945 overtog Eli Benneweis sammen med Irene driften af cirkus. Viste sig at have gode ledelses- og forretningsevner og snart var Benneweis Nordens største cirkus. Eli Benneweis drev flere andre cirkus, 3 i Danmark, 1 i Italien og 2 i Tyskland. Foruden i Europa turnerede man så langt væk som i Indien og Japan. 1970 overtog Benneweis Cirkusbygningen i København efter Cirkus Schumann. Det varede til slutningen af 1980, herefter helligede man sig turnélivet. I 1936 giftede Eli sig med Eva Stensch, der var antipodist (fodjonglør). Parret fik ingen børn, men tog Diana Benneweis til sig. Eli Benneweis var formand for Cirkusdirektørforeningen, fik flere hæderspriser både fra Danmark og udlandet. I 1969 overrakte kulturministeren ham Den Danske Cirkuspris for hans gode lederegenskaber. |
|