© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Karen Christine Irene Binneweitz (Benneweis) f. Petersen | Dansk cirkusdirektør Født torsdag den 26. november 1891 i Nakskov Død tirsdag den 12. maj 1970 i Dronningmølle, Nordsjælland |
Mini-biografi: Moderen var alene, så sine første år tilbragte Irene hos sin morfar i Kiel. Da hun skulle i skole vendte de tilbage til Danmark. Irene fik lov til at optræde med en artistgruppe. Kunne som 8årig gå på line og mestrede snart også at svinge sig i en trapez. Kom ved sin konfirmation tilbage til sin mor, der boede i Odense. Det kneb for hende at komme i gang med en egentlig uddannelse, cirkuslivet tiltalte hende mere. Efter et par job på fabrik, vendte Irene Benneweis tilbage til cirkus, først i et par mindre og kom så i 1910 til Benneweis, blev i 1915 gift med Ferdinand Benneweis. Irene Benneweis var den første i familien, der kunne læse og skrive og skaffede cirkus en kongelig bevilling, hvilket betød at forlystelsesskatten ikke var så høj. Fik også overtalt sin mand til at købe et større telt, selv om han måtte pantsætte sine elskede heste for at få råd. Det fik vendt økonomien, så i 1939 blev man i stand til at købe ejendommen Hulerødgaaard i Dronningmølle. Parret havde taget den da kun 5årige dreng Eli til sig, han og Irene førte Cirkus Benneweis videre da Ferdinand døde. |
|