Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk landinspektør og modstandsmand

Født fredag den 19. september 1913 på Frederiksberg
Død fredag den 23. juni 1944 i København

Mini-biografi: Var søn af en kaptajn i Dansk Riffelsyndikat, var som dreng og ung spejder i KFUM, blev i 1932 student fra Metropolitanskolen og tog i 1937 landinspektøreksamen, giftede sig i 1939 og havde fra foråret 1941 sin egen praksis i Aars. Emil Balslev kom i januar 1944 i kontakt med modstandsmanden Christian Ulrik Hansen og blev overtalt til at danne en gruppe, der kunne modtage våben kastet ned fra luften, det lykkedes at få samlet en del modstandsfolk, men gruppen opnåede kun at deltage i en enkelt modtagelse af våben samt materiel. Våbnene blev samlet op på Blære Hede i februar 1944 og transporteret til Aalborg, hvor skibsfører Poul Ib Gjessing tog imod og gemte dem. Gestapo var begyndt at arrestere modstandsfolk i Nordjylland og var kommet på sporet af gruppen. 25. februar 1944 blev Balslev arresteret og 19. juni stillet for krigsretten i København, sammen med fire andre medlemmer fra Aars-gruppen: Christian Ulrik Hansen, Poul Ib Gjessing, Hans Jørgen Henriksen samt to modstandsfolk fra Aalborg. Alle blev dømt til døden og 23. juni blev de otte skudt i Ryvangen. Henrettelserne var tyskernes repressalie for BOPA's omfattende sabotage den 22. juni 1944, på våbenfabrikken Dansk Industri Syndikat i Københavns Nordhavn.