| Mini-biografi: Var søn af en sekretær og krigsråd, blev 1835 student fra Borgerdydskolen i København og tog teologisk kandidateksamen 1840. Arbejdede derefter en tid som latinlærer og blev 1846 sognepræst i Bjerregrav-Ålum-Tånum, flyttedes 1871 til Nysted-Herritslev og virkede her til 1887, boede siden i henholdsvis København og Hamburg og beskæftigede sig med litterært arbejde. Emil Christiani var så udpræget ortodoks grundtvigiansk, holdt sammen med Ludvig Helveg, aftengudstjenester i København for folk, der var forhindret i at møde op til sædvanlig kirketid. Holdt prædikener og deltog med pjecer og tidsskriftindlæg i debatter, skrev 1863 Professor H.N. Clausen og det levende Ord. Bevægede sig omkring 1880 mere mod venstre, både politisk og teologisk og nærmede sig derved nygrundtvigianerne, især i sine foredrag fra 1887, der gjorde op med teologi, gejstlighed, kirkeligt retningsvæsen, forsvarede gudsforholdet og kærligheds-moralen. De blev udgivet under titlen Nutidsspørgsmaal og blev årsag til en længere strid, stærkt inspireret af frimureriet som Christiani forsvarede. Oversatte A. Harnacks bog om trosbekendelsen, F.W. Farrars værker: Jesu Liv og Apostlen Paulus og udgav 1888, på digteren A. Munchs opfordring, en rimordbog. |
Øster Bjerregrav Kirkegård, Randers 2015