|
© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Henrik Nicolai Clausen  | Dansk politiker, teolog, forfatter og minister Født mandag den 22. april 1793 i Maribo
Død onsdag den 28. marts 1877 i København |
| Mini-biografi: Søn af stiftsprovst H.G. Clausen, blev student 1809, cand.theol. 1813 og dr.phil. 1817 på en afhandling om de gamle kirkefædres syn på Platon. Professor i teologi ved Københavns Universitet 1822-74 og 6 gange universitetets rektor. Teologisk var Clausen oprindelig rationalist som sin far, men blev under et ophold i Berlin 1818-20 stærkt påvirket af den tyske teolog og filosof Friedrich Schleiermacher. Bogen Katholicismens og Protestantismens Kirkeforfatning, Lære og Ritus fra 1825 medførte et voldsomt genmæle fra N.F.S. Grundtvig og en efterfølgende injuriesag, som Clausen vandt. Sammen med sin gode ven J.F. Schouw forfattede H.N. Clausen 1835 det bønskrift om trykkefrihed til kong Frederik 6., som udløste kongens berygtede svar "Vi alene vide". Samme år medstifter af Selskabet til Trykkefrihedens rette Brug. Medlem af og præsident for Roskilde Stænderforsamling fra 1840. Kongevalgt medlem af Den grundlovgivende Rigsforsamling 1848. Minister uden portefølje i Novemberministeriet 1848-51. Medlem af Folketinget 1849-54 og med en afbrydelse af Landstinget 1854-68. Desuden medlem af Fællesforfatningens Rigsråd i dettes levetid. H.N. Clausens politiske hovedanliggender var "Danmark til Ejderen", en fælles og fri forfatning for kongeriget og Slesvig samt en kirkeforfatning. Storkors af Dannebrogordenen 1871. Var bror til Emil Clausen og far til biskop Johannes Clausen. |
|
Assistens Kirkegård, København 2013