| Mini-biografi: Var søn af stiftsprovst H.G. Clausen, blev 1819 student fra Metropolitanskolen, læste teologi og tog 1824 kandidateksamen. Var som sin far rationalist og fakultetets senior, Claus Hornemann, satte sin lid til at den begavede unge teolog ville blive en "Mur mod den ind brydende Mysticisme og Obskurantisme". Emil Clausen oplevede imidlertid, på en udenlandsrejse 1826-29, at få et personligt, religiøst gennembrud og var ved hjemkomsten ikke mere tilhænger af "en fornuftig kristendom", men sluttede sig i stedet til, først J.P. Mynster og siden til Grundtvig. Clausen blev lic.theol. på en fortjenstfuld afhandling om Synesius fra Cyrene, ville dog ikke undervise, men ønskede at blive præst, kaldtes 1833 til Gimlinge og 1840 til Boeslunde. Prædikede begge steder venligt om vækkelsen, var medlem af det sydvestsjællandske broderkonvent og bestræbte sig ivrigt på at den gudelige forsamlingsbevægelse blev holdt i et sundt kirkeligt spor. Da tvangs-dåb af baptistbørn blev indført i 1840'erne, nægtede Clausen at medvirke og var efter en samtale med Christian 8., forberedt på at få sin afsked, beholdt dog embedet da grundtvigsk og liberal indflydelse fik stormen til at drive over. Var bror til H.N. Clausen. |
Assistens Kirkegård, København 2015