© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Emil Wilhelm von Normann | Dansk søofficer og maler Født tirsdag den 18. december 1798 i København Død tirsdag den 21. juni 1881 i København |
Mini-biografi: Var søn af en generalmajor, blev allerede som 12årig kadet i søværnet, fik siden en videreuddannelse til officer og sejlede i året 1823-24 med et orlogsskib til Vestindien. Emil Normann havde talent for at tegne og begyndte i foråret 1825 at modtage undervisning på C.W. Eckersbergs private malerskole. Var indimellem udstationeret, men gik i 1828 på Kunstakademiets Tegneskole i København. Opretholdt kontakten til Eckersberg, der i 1834 var med som passager, da Normann var med på linjeskibet Dronning Maries første togt rundt om Sjælland og tegnede skibet mens det lå for anker med hejste sejl. Normann fortsatte studiet i flådemaleri under sin uddannelse til søofficer og stiftede venskab med flere af Eckersbergs andre elever som Wilhelm Marstrand, Martinus Rørbye, Fritz Petzholdt samt Adam Müller. Skildrede flere manøvrer under sine ture med forskellige sejlskibe og tegnede prospekter af havne- samt gadepartier. Deltog gennem flere år i Charlottenborgs Forårsudstillinger og i en Rådhusudstilling. Normann beholdt selv de fleste af sine tegninger samt malerier, forærede dog nogle til sine venner som f.eks. Eckersberg og familien har siden overladt en del tegninger til Søofficersforeningen samt Københavns Museum. |
|