© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Erik Aage Aaes | Dansk teatermaler, filmarkitekt og -dekoratør Født torsdag den 27. april 1899 i Nordby, Fanø Død lørdag den 19. marts 1966 i Gentofte |
Mini-biografi: Kom efter en uddannelse på Marinens Underofficersskole til Nordisk Film i 1919, for at lade sig uddanne til teatermaler. Blev på Teknisk Skole assistent for teatermaleren Svend Gade og fulgte med denne til Berlin. Tog til Paris i 1924 modtog undervisning på forskellige malerskoler og fik i 1926 til opgave at lave dekorationer til tre film for instruktøren Alberto Cavalcanti, siden til Jean Renoirs filmatisering i 1928 af H.C. Andersens eventyr Den lille pige med svovlstikkerne (La Petite marchande d'allumettes). Rejste igen til Berlin og ernærede sig i 1930'erne som plakattegner og grafiker, fortsatte med dette ved hjemkomsten til Danmark i 1933. Tegnede interiører for de københavnske teatre fra 1935, bl.a. til Det ny Teaters opsætning af Sartres Lukkede døre og til Riddersalens Mus og Mænd af John Steinbeck. Erik Aaes havde en psykologisk sans for farvevirkningen når der skulle skabes dyster eller munter stemning. Arbejdede tillige som arkitekt og dekoratør på en del film, især for Palladium. |
|