Mini-biografi: Var søn af arkitekten Chr. Holst, blev i 1929 student, kom siden på Kunstakademiets Arkitektskole i København og modtog til 1937 undervisning af Kay Fisker samt Edvard Thomsen. Erik Holst arbejdede som sin bror Aage Holst på faderens tegnestue og var med til at tegne bl.a. Vanløse-Rødovre Bank og Søndermarksskolen i Horsens, der viste en ny form for skolebyggeri - med fløje, som samles af en korridorbygning og med direkte udgang til grønne områder fra de fleste klasselokaler, en skoleform, der siden blev mere almindelig end de hidtidige mere kasernelignende bygninger. Modtog akademiets lille guldmedalje, Zach. Jacobsen legat og hædredes, sammen med broderen Aage, i 1977 med Københavns Kulturfond Pris for restaureringen af det fredede hus fra før 1735 i Vandkunsten 11. Erik Holst foretog udlandsrejser til Frankrig, Holland samt Italien, var medlem af Danske Arkitekters Landsforbund, sad 1952-68 i forbundets repræsentantskab, var 1960-63 leder af DAL retsudvalget, blev i 1960 medlem af Københavns bygningskomité, sad i repræsentantskabet for Østifternes Kreditforening og var medlem af bestyrelsen i Kreditforeningen Danmark. |