| Mini-biografi: Var søn af en farmaceut, kom på Kunstakademiets Arkitektskole som 17-årig i 1909, hvor undervisning i almindeligt boligbyggeri var et nyt område. Tilhørte den kreds af studerende, der var i opposition til Martin Nyrops undervisning, som bevidst udelukkede indflydelse fra de nye europæiske arkitekturstrømninger. Projekterede fra 1915, sammen med Aage Rafn, stationerne på Gudhjemsbanen, men i øvrigt blev etagebyggeri Kay Fiskers væsentligste område. Projekterede 1919 Hornbækhus, hvor en 5 etagers storkarré omslutter en gårdhave, et helt nyt træk i københavnsk boligbyggeri. Besøgte 1931, med sin nye partner C.F. Møller, den store byggeudstilling i Berlin samt en nybygget fagforeningsskole i Bernau, tegnet af Hannes Meyer. Stilen her fik indflydelse på udformningen af det nye universitet i Aarhus, som de udførte i samarbejde med Povl Stegmann med C. Th. Sørensen som havearkitekt (1931). De gule murstensbygninger med lave tage uden udhæng var en dansk udformning af kubistisk arkitektur. Fisker satte især sit præg på de første byggeafsnit, hvorefter Møller flyttede til Aarhus for at lede byggeriet, mens arbejderne i København var Fiskers værk. Almennyttigt byggeri udgjorde en stor del af produktionen, bl.a. Voldparken, Voldparkens skole, Dronningens Tværgade-Adelgade og højhusene ved Brøndbyøster station. Fiskers sidste arbejde blev Det danske Akademi i Rom (1963-65). |
Søllerød Kirkegård 2009