| Mini-biografi: Var søn af sognepræsten Dines Pontoppidan, blev 1865 student i Randers, læste medicin og tog kandidateksamen 1872, virkede derefter to år som reservelæge i søværnet. Tog 1876 en doktorgrad på disputatsen Om Lupus, særligt med Hensyn til Sygdommens Væsen og Ætiologi, blev samme år ansat som kommunelæge på Sankt Thomas, kom tilbage til Danmark 1882 og nedsatte sig som venerolog i København. Erik Pontoppidan var i tre år reservelæge ved Kommunehospitalets afdeling 4, virkede samtidig som privatdocent ved Universitetet, var i 16 år visiterende læge ved politiet, fik 1903 titel af professor og udnævntes året efter til overlæge på Vestre Hospital (fra 1906 kaldet Rudolph Berghs Hospital). Pontoppidan kæmpede for at få afskaffet visitationskontrollen af byens offentlige kvinder, var af den overbevisning at den ikke var med til at udrydde smittefaren, især ikke ved gonorrhoe. Udgav Hudens og Haarets Pleje med Illustrationer, Hudsygdommene og de veneriske Sygdomme, den meget benyttede lærebog Therapevtiske Meddelelser, skrevet på grundlag af 10.000 behandlede sygdomstilfælde og Om offentlige Foranstaltninger mod Syfilis, som et varmt indlæg i prostitutionsstriden. Pontoppidan var medstifter af Dansk Forening til Kønssygdommenes Bekæmpelse og medlem af bestyrelsen for samme, var formand for Dansk-dermatologisk Selskab og for Svanemøllekvarterets Grundejerlag. |
Bispebjerg Kirkegård, København (gravsted nedlagt/findes ikke)