© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Dines Pontoppidan | Dansk præst Født fredag den 11. marts 1814 på Bogø Død lørdag den 31. maj 1879 i Randers |
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.
|
Mini-biografi: Var søn af sognepræst Børge Pontoppidan, blev i 1832 student i Nykøbing Falster og tog 1837 teologisk kandidateksamen. Virkede en tid som huslærer i København, var i året 1840-41 skibspræst på fregatten Bellona, der sejlede til Sydamerika og udgav ved hjemkomsten, en bog om den oplevelsesrige tur med titlen Reise til Sydamerica. Dines Pontoppidan blev i 1843 residerende kapellan i Ribe domkirke, fik 1856 kaldet som sognepræst ved Trinitatis kirke i Fredericia og 1863 ved Skt. Mortens kirke i Randers. Var oprindelig Jakob Peter Mynsters discipel, blev dog efter sit møde med den jyske vækkelse, en skarp vækkelsesprædikant, fik siden forbindelse med de grundtvigske præster, betragtede A.G. Rudelbach og især P.C. Kierkegaard som teologiske autoriteter, men blev aldrig selv rigtig grundtvigianer. Samarbejdede efter 1849 med Peter Larsen (Skræppenborg), tog afstand fra den pietistiske linje, som endte i Indre Mission, arbejdede i stedet for bibeludbredelse eller Ydre Mission og havde ofte sammenstød med biskop G.P. Brammer. Holdt hvert år tale på 6. juli-dagen, stod på grundtvigianismens højre, kirkelige fløj, men foretrak dog H.A. Brorsons salmer frem for Grundtvigs. Var far til 16 børn, heriblandt forfatteren Henrik Pontoppidan, professor Erik Pontoppidan, professor Knud Pontoppidan samt præsten Morten Pontoppidan. |
|