| Mini-biografi: Var søn af en lærer, blev tidligt faderløs og voksede op hos morfaderen, der var præst. Blev student 1818, cand.theol. 1822 og derefter ansat som lærer på det v. Westenske Institut, havde blandt sine disciple H.L. Martensen, J.H. Paulli og Peter Faber. Blev stærkt kritiseret for sin prædiken på pastoralseminariet 1823, det blev ikke bedre året efter ved den anden prædiken. Grundtvig havde set Gerhard Brammers første forsøg som prædikant og sagde "for Guds Riges og hans eget Bedstes Skyld", nogle ubehagelige sandheder, mente at Brammer, kirkeligt og teologisk kom på afstand af grundtvigianismen. Brammer blev 1826 kateket og førstelærer ved Borgerskolen i Nakskov, fik 1829 den teologiske licentiatgrad for en afhandling om de såkaldte "Johannes-kristne". Blev året efter forstander for seminariet i Snedsted og sognepræst i Snedsted-Nørhå, tog 1836 en doktorgrad på en afhandling om venskabet og udgav 1838 Lærebog i Didaktik og Pædagogik til brug ved seminarierne. Blev 1842 sognepræst i Vemmelev-Hemmershøj, 1843 biskop over Lolland-Falster og 1845 over Århus stift, virkede i embedet til 1881. Sluttede sig til Jakob Peter Mynster, tog afstand fra pietismen og var skarp over for grundtvigianere, både på visitatser og administration, var medlem af kirkekommissionen af 1853-54 og tilhørte den konservative fløj. |
Rådhusparken, Aarhus (tidl. Søndre Kirkegård) (gravsted nedlagt/findes ikke)