© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Erik Peter Lunding | Dansk forfatter, litteraturforsker og professor Født onsdag den 20. april 1910 i Rungsted (kirkebog: 23/4-1910) Død onsdag den 1. juli 1981 i Aarhus |
Mini-biografi: Student fra Rungsted Statsskole 1929. Studerede derefter tysk ved Københavns Universitet. Fik 1936 universitetets guldmedalje for en prisopgave og blev mag.art., året efter dr.phil. 1940 på en afhandling med titlen Das schlesische Kunstdrama. Fra 1937 var Lunding ansat ved Københavns Universitet som undervisningsassistent og privatdocent. Var fra 1942 lektor i tysk litteratur ved Aarhus Universitet og fra 1955 til sin afgang 1972 professor sammesteds. Lunding skrev bl.a. Tysk Barok og Barokforskning (1938) og Adalbert Stifter (1946) samt flere arbejder om litteraturteori og æstetik. Introducerede Biedermeier-begrebet i dansk litteratur som betegnelse for tendenser, som han fandt hos en række danske digtere heriblandt H.C. Andersen og Chr. Winther. Endelig beskæftigede Lunding sig med forholdet mellem dansk og tysk litteratur i den dansk-tyske helstat. Fik Goethe-instituttets guldmedalje 1969 og blev æresdoktor ved universitetet i Salzburg 1972. |
|