© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Erik Vilhelm Robert Skeel | Dansk politiker, gehejmekonferensråd og indenrigsminister Født søndag den 22. februar 1818 i Rørby, Kalundborg Død onsdag den 5. november 1884 i København |
Mini-biografi: Var søn af en underretsprokurator, der døde før sønnen kom til verden. Blev optaget i huset hos F. Bülow, kom i skole, blev 1835 student, læste jura, tog kandidateksamen 1841. Indgik samme år ægteskab, blev volontør på Sjællands Stift amtskontor, lånte 1844 50.000 rigsdaler fra Det skeelske Fideikommis og købte hovedgården Dronninglund i Vendsyssel. Tog energisk fat på drift og forbedring, fik hjælp af sin slægtning, Jørgen Erik Frederik Skeel og giftede sig senere, efter sin skilsmisse med dennes enke. Erik Skeel blev yderst populær, fik tildelt flere stedlige tillidshverv og valgtes 1859 til Landstinget, beholdt pladen resten af livet og var i to år tillige medlem af Rigsrådet. Skeel var medlem af kommissionen angående forsvarsvæsenet, præsident for den 13. danske landmandsforsamling, havde betroede poster i Det kongelige Landhusholdningsselskabs og Landbygningernes almindelige Brandforsikrings bestyrelser, blev 1880 patron for Roskilde Adelige Jomfrukloster. Sad i ministeriet Estrup som kabinettets første indenrigsminister, fik en del modstandere under striden om forbud mod udførsel af kvæg fra Sjælland og indførsel af kvæg fra Sverige under Rigsdagssamlingerne 1881-82 samt 1882-83 og tog 1884 sin afsked. Modtog Storkorset, fik titel af kammerherre, gehejmekonferensråd, udnævntes til Ridder af Dannebrog Dannebrogsmand og til Kommandør af 2. og 1. grad. |
|