© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Erik Thedor Werenskiold | Norsk maler og illustrator Født søndag den 11. februar 1855 i Vinger, Kongsvinger, Hedmark, Norge Død onsdag den 23. november 1938 i Bærum, Akershus, Oslo, Norge |
Mini-biografi: Var søn af en kaptajn, var begyndt at studere 1872, men valgte i stedet at få tegneundervisning på Den kongelige norske Tegneskole i Christiania, rejste 1875 til München og boede her de næste fire år. Fik på en international udstilling, øjnene op for franske friluftsmalerier og naturalisme og flyttede 1881 til Paris for at studere dette nærmere. Erik Werenskiold vendte hjem til Norge 1883, skabte flere billeder af norske bønder i landskabsmiljø, samt portrætter af kendte personer som Fridtjof Nansen, Bjørnstjerne Bjørnson og Henrik Ibsen. Var for længst begyndt at illustrere eventyrbøger, levendegjorde med stor fantasi folketroens trolde og nisser, med en suveræn sikker og fin pen. Illustrerede 1879 Norske folke- og huldreeventyr, fortsatte sammen med Theodor Kittelsen med Eventyrbog for Børn i tre bind, alle disse tegninger blev 1910 udgivet samlet. Werenskiold illustrerede tillige Snorre Sturlasons kongesagaer og Jonas Lies Familien paa Gilje. Werenskiold var en tid præget af naturalismen, gik siden bort fra dette og knyttede sig til nyere retninger inden for norsk malerkunst. Skabte vægdekorationer med motiv fra eventyret Liti Kjersti til Fridtjof Nansens villa, udformede tegninger til låsebeslag og meget andet. Modtog 1908 Statens kunstnerløn og blev 1935 tildelt Storkorset av St. Olavs orden. |
|