© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Erwin Ringel | Østrigsk læge, neurolog, psykiater og professor Født onsdag den 27. april 1921 i Timișoara, Banat, Rumænien Død torsdag den 28. juli 1994 i Bad Kleinkirchheim, Østrig |
Mini-biografi: Var søn af en lærer, fødtes i Rumænien, men kom som 5årig til Østrig. Studerede fra 1939 medicin og deltog aktivt i romersk-katolske grupper, der modsatte sig den stigende nazistiske bevægelse. Blev en kort tid tilbageholdt af Gestapo, måtte aftjene nogle år i den tyske værnemagt, betegnede 1943 offentligt Hitler som psykopat, men slap for forfølgelse ved hjælp af en læge fra modstandsbevægelsen. Erwin Ringel fortsatte studierne efter krigen og tog i 1946 medicinsk eksamen på Wiens Universitet, specialiserede sig derefter i neurologi og dybdepsykologi, også kendt under navnet analytisk psykologi, en teori udviklet af psykiateren Carl Jung. Ringel åbnede 1948, det første center for forebyggelse af selvmord, blev 1954 direktør for Psykiatrisk hospital for kvinder og etablerede her Wiens første psykosomatiske klinik. Var fra 1960 præsident for International Association for the Prevention of Suicide, samme år grundlægger og præsident for The Austrian Society for Clinical Psychosomatic Medicine, udnævntes 1981 til professor i medicinsk psykologi. Udgav 1984 bogen The Austrian Soul med en analyse af antisemitisme, kritiserede 1986 valget af den tidligere tyske hærofficer under 2. verdenskrig, Kurt Waldheim til Østrigs præsident. Ringel modtog bl.a. Karl Renner-prisen, det østrigske ærestegn for videnskab og kunst og blev tillige æresborger i Wien. |
|