© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Eva Le Gallienne | Britisk/Amerikansk skuespiller, instruktør, oversætter og forfatter Født onsdag den 11. januar 1899 i London, England Død mandag den 3. juni 1991 i Weston, Connecticut, USA |
Mini-biografi: Var datter af den engelske forfatter Richard Le Gallienne og den danske journalist Julie Nørregaard, flyttede som 4årig med moderen til Paris ved forældrenes skilsmisse. Fik her lejlighed til at se Sarah Bernhardt og besluttede sig for en skuespillerkarriere. Eva Le Gallienne var som 15årig i England, opnåede at få en mindre rolle på et teater i London og fik gode anmeldelser. Tilbragte et par måneder på en dramaskole, men forlod landet i 1915 på grund af krigen. Sejlede med moderen til New York, havde enkelte mindre succesfyldte roller, slog først for alvor igennem som 20årig og var derefter en af Broadways største stjerner til 1926. Grundlagde The Civic Repertory Theatre Company og opførte i årene 1926-36, 37 skuespil, fra Peter Pan til Shakespeares Hamlet og sin egen oversættelse af Henrik Ibsens Rosmersholm. Var direktør, producent, instruktør og hovedrolleskuespiller, modtag økonomisk støtte fra en af sine rige kvindelige elskere og kunne derfor byde publikum kvalitet til populære priser. Le Gallienne medvirkede i tre film, modtog en pris for bedste kvindelige birolle, var med i flere tv-serier, modtog en Emmy® for sin rolle i The Royal Family, hædredes desuden med National Medal of Arts og en speciel Tony® Pris sit teaterarbejde. |
|