© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Franz Louis Torp | Dansk hippolog, officer og sporvejsdirektør Født søndag den 20. december 1818 i Jørgensby (Jürgensby), Flensborg, Tyskland Død onsdag den 20. juni 1894 i Reinbek, Hamburg, Tyskland |
Mini-biografi: Var søn af en generalmajor, kom som 15årig ind som kadet, blev sekondløjtnant ved livdragonerne 1838, senere ved 2. dragonregiment i Itzehoe. Rejste 1846 til København, gennemgik rideskolen og læste samtidig til dyrlæge. Blev premierløjtnant 1848, deltog i krigen, ved 3. dragonregiment, blev siden adjudant ved 3. kavaleribrigade og ordonnansofficer ved 6. infanteribrigade, deltog i slaget ved Isted. Franz Louis Torp tog dyrlægeeksamen 1851, fik året efter understøttelse af krigsministeriet og indenrigsministeriet og tog til England, Tyskland, Frankrig og Østrig for at studere hesteavl, militære rideskoler og veterinærskoler. Kunne 1854 offentliggøre det prisbelønnede konkurrenceskrift Landhesteavlen i Danmark, blev 1856 ritmester og medlem af remonte-kommissionen. Overtog 1862 ledelsen af Den kongelige stutteridrift på Frederiksborg, foretog hippologiske rejser til Frankrig, Spanien og Algier og købte bl.a. en araberhingst og tre araber-hopper til bestandens forædling. Torp blev stutmester 1864 og lagde et stort arbejde i at fremme og opretholde stutteriet, der 1871 ophævedes som statsinstitution, blev 1872 udnævnt til generalkrigskommissær. Beholdt stillingen som stutmester ved C.F. Tietgens overtagelse, købte bl.a. i Rusland orientalske avlsdyr og da stutteriet ophævedes helt 1876, fik Torp posten som administrerende direktør for Kjøbenhavns Sporvei-Selskab. Var far til professor Carl Torp, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. |
|